Isolde Dhürbourgh

Hej mit navn er Isolde, 21 år. Jeg har en stor interesse for sociale medier, særligt Instagram, som også er her, hvor jeg har mest erfaring fra. Jeg holder mig opdateret på trends, reels og nye formater, da jeg særligt synes det er spændende, hvordan virksomheder kan bruge de sociale medier til, at skabe mere opmærksomhed. 

Som del af vores team kan jeg hjælpe dig og din virksomhed, med både praktisk erfaring, samt en oprigtig interesse for strategien bag brugermålrettet indhold på de sociale medier. Jeg har tidligere hjulpet en nyopstartet virksomhed med brugerrettet indhold på de sociale medier, som fik brugeren til hurtigt at få øje på virksomheden. Det har givet mig en særlig erfaring med, hvilket indhold der får nye virksomheder til at skille sig ud. 

Til dagligt bruger jeg min tid på Erhvervsakademiet København, hvor jeg her studerer E-commerce og Digital Marketing. Selve uddannelsen er for mig meget relevant, da e-handel fylder mere og mere i hverdagen. Undervejs i min uddannelse, lærer jeg desuden meget om forretning samt kundebehov, hvilket vil styrke min evne til at sikre at det kreative indhold, stemmer overens med virksomhedens målsætning. Jeg ser særligt frem til forløbet om “sociale medier”, da det vil øge mine kompetencer indenfor marketing.

Mød de andre fra vores team