Emilie Lintrup

Hej, dejligt at du vil lære mig lidt bedre at kende! Mit navn er Emilie Lintrup, jeg er 21 år, og jeg har en stor passion for content creation og digital handel. Til daglig læser jeg E-commerce og digital marketing på Erhvervsakademi København. Jeg glæder mig især til at arbejde med dataanalyse, SEO og digitale annoncer, fordi jeg synes det er spændende at se, hvordan kreativitet kan komme til live online og virkelig gøre en forskel.

Mit mål er at opbygge stærke faglige og personlige kompetencer, som kan danne fundamentet for min karriere inden for digital marketing. Jeg forstiller mig en fremtid, hvor jeg kan arbejde som specialist med at skabe kreativt indhold, målrettede kampagner og innovative løsninger, der skaber vækst. 

En af de ting, jeg værdsætter mest ved min uddannelse, er kombinationen af strategi og forretning med de mere kreative discipliner. Det giver mig mulighed for både at forstå de tekniske aspekter af digital handel og samtidig udvikle de kreative ideer, der kan bringe virksomheder tættere på deres målgrupper.

Sociale medier har altid fascineret mig, fordi de både underholder, inspirerer og giver plads til kreativitet på nye måder. Jeg har allerede erfaring med at producere indhold for virksomheder og udvikle strategier til deres sociale medier (TikTok) en proces, der både har givet mig praktisk indsigt i digitale markedsføring og styrket min lyst til at dykke endnu dybere ned i feltet.

Mød de andre fra vores team